Teateriet Apropos

#bitch #kælling #backstabber

Anmeldelser


Kirsten Dahl, Teateravisen.dk

"At overvære Teateriet Apropos's '#bitch #kælling #backstabber' er som at træde ind på det sociale netværks digitale kommunikationsflade, følge med på en blog eller læse mobilbeskeder. Faktisk hele vejen rundt – dvs. både i tekst, iscenesættelse, scenografi, lys, lyd og skuespil." (...)
"Som iscenesætter skal Nikolaj Mineka i samspil med scenograf Johanne Eggert have credit for at afprøve et scenisk formudtryk for chat. Det har en fin effekt, at Sara Line Møller Olsen og Stig Reggelsen Skjold som henholdsvis Mille og Marcus springer rundt på et spejlblankt sort gulv, der giver associationer til computerskærme, alt imens de kridter og streger løs med det kodificerede digitale vokabular på gulvet og på de transparente plexiglasplader, som de kiler ned mellem sprækkerne i gulvet."

Jesper Møl Trads, tjeck.dk

"Med en simpel, men flot, scenografi har instruktør Nikolaj Mineka og resten af holdet skabt en forestilling, der sætter historien i fokus. (..) Begge skuespillere arbejder flot med blandingen af drama og humor. (..) Man glemmer tiden og vil have mere. Derfor vil jeg anbefale alle, både unge og gamle som jeg selv, at tage ind på Filuren og se Teateriet Apropos’ antimobningsforestilling #bitch#kælling#backstabber."