Teater Apropos

Køb billet

Min bror er en blåhval

Anmeldelser

Iben Christensen, teaterlærer

”Jeg så ’Min bror er min blåhval’ på Teaterhuset Filuren med mine elever og flere af dem var vilde med både musikken og den enkle scenografi, som havde mange funktioner.

Én beskrev, hvordan man i "aktivistscenen" så det hele for sig, selvom der ingenting var.

De snakkede om, at det først var lidt irriterende, at man ikke så blåhvalen. Men efterhånden gjorde det ikke noget. tværtimod var det en fordel, at man selv skulle tænke den, med udgangspunkt i historien, scenografien og musikken.

Èn nævnte, at det var ærgerligt, at optagelsen med moren var så dårlig. Men en anden mente, at hun netop syntes, at det understregede morens mekaniske tilstedeværelse i pigens verden.”

Kirsten Dahl, Teateravisen.dk

'Min bror er en blåhval' åbner mange døre. Forestillingen bringer sit ungdomspublikum i kontakt med et ungdomsliv, de med sikkerhed kender mange facetter af – både med hensyn til klima, kønsroller, seksualitet og samlivsformer. 


Ditte Amalie Greve Bichel, Scenekanten.com

Scenografien er veludtænkt, da den lægger op til leg og bevægelse, hvilket Clara Ellegaard, i rollen som Olivia, får udnyttet til fulde. Det scenografiske rum skaber, i samarbejde med Jesper Jepssons lysdesign og Johannes Smeds lyddesign, nogle virkelig fine visuelle og lydlige momenter. Især ved scenen, hvor rummet omdannes til et undervandsunivers, bliver jeg opslugt...