”I påstår, I er så bekymrede og gør hvad I kan, mens I går ud og køber akrylmaling med den en hånd og sætter børn i verden med den anden. Hvordan kan I gøre det?”
Olivia er teenager og skilsmissebarn i en moderne familie med bonusforældre, regnbuebørn og nye søskende. Midt i det hele står Olivia - alene og bange for om klimaproblematikken er ensbetydende med at jorden er ved at gå under.
”- Alting ændrer sig hele tiden. Det er en del af livet. Men selvom man ikke kan se hvordan, så falder det altid på plads.
- Det er kun din generation, der kan sige sådan noget lort.”
Olivia er kompromisløs nå hun udfordrer forældrenes livsvalg. Hun presser både forældre og sig selv til et niveau, hvor relationerne smuldrer og alle i sidste ende står alene.
Kan man være dedikeret idealist og samtidig være der for sine nærmeste?
Min bror er en blåhval handler om at være rodløs i en verden hvor familiebegrebet er i bevægelse. Olivia søger forældrenes accept og forståelse og klimakampen bliver genstand for hendes frustration. Hun kalder til handling og hendes angst påvirker hele familien og afslører også relationernes skrøbelighed. For hvis familie ikke defineres gennem blodsbånd, men består af de personer vi har valgt til, kan vi så bare slå op med dem, når vi ikke længere magter relationen? Hvem står med ansvaret? og hvordan finder man sit eget ståsted som teenager i en familie hvor alting ændre sig.
Med denne fortælling tager vi pulsen på ungdommen i en tid med klimaangst, generationskløfter, skilsmissefamilier, regnbuefamilier, sammenbragte familier, FNs Verdensmål, klimaprotester og meget mere.
SPILLEPERIODE
21. november - 5. december på Teaterhuset Filuren, Aarhus
14.-18. april på Teater ZeBu, København
19.-26. april på Aprilfestival i Holbæk.
Her kan du kan læse mere om de konkrete spilletider og køb af billetter på Teaterhuset Filuren
Her kan du læse mere om de konkrete spilletider og køb af billetter på Teater ZeBu
UNDERVISNINGSMATERIALE
Her kan du downloade forestillingens undervisningsmateriale
WORKSHOPS
Formål:
- Fokus på elevens møde med den professionelle forestilling og kvalificeringen af dette møde.
- Skabelsen af en dialog, hvor rigtigt og forkert ikke længere gælder, men hvor den individuelle oplevelse/mening træder frem som det interessante.
- At stimulere eleverne til at reflektere og udtrykke sig i forlængelse af teateroplevelsen.
Workshoppen varetages af en erfaren teaterpædagog.
Varighed: 1 time
Max antal: 28 (én klasse)
Afvikles i Stub1 på Brobjergskolen og starter 15 min efter forestillingen slutter.
Pris: 600 kr. pr. klasse (fuld refusion kan søges via ULF i Aarhus).
Kontakt Ida Mathilde Szatkowski på ims@filuren.dk / tlf. 22848185 for mere information