Teateriet Apropos

Borgen A-Ø

– En infotainment forestilling om demokratiet

DEMOKRA - HVA' FOR NOGET??

∙ Ved jeres elever, hvad grundloven er?
∙ Ved de, hvad det vil sige at være en del af et demokrati?
∙ Hvor god er deres viden om det politiske landskab?

Borgen A‐Ø er en underholdende og debatskabende infotainment og foredragsforestilling om demokratiet. Forestillingen stiller skarpt på den danske styreform og undersøger, hvad det vil sige at være borger i et demokratisk land og hvilket ansvar, der herved pålægges den enkelte.

Fra scenens to talerstole leder skuespillerne bl.a. en aktiv dialog med publikum, hvor bl.a. demokratiet, meningsmålinger, valg og alle folketingets partier fra A‐Ø kommer under kyndig behandling. Forestillingen er en tour de force ind og ud af politikkens og lovgivningens kringlede gange, en omskiftelig humoristisk masse, der holder øje med udviklingen i det politiske landskab, og former sig efter dagens Danmark. Forestillingen er en neutral skildring af dansk politik, og den skal være med til at øge de unges kendskab til og interesse for politiks til tider kedelige omdømme, og samtidig inspirere dem til en aktiv deltagelse i den daglige politiske diskussion.

Borgen A-Ø lægger op til et tilhørende undervisningsmateriale, så eleverne kan arbejde med forestillingens tematik både før og efter.

Download undervisningsmateriale her.