Dagbog #138
Syddjurs,tirsdag 19.01.2021
Kære Dagbog
Tak for i dag, nu vil jeg lægge mig til at sove ☺ Tirstrup Idrætsefterskole 19.01.21 Dagene kommer og går. Tiden går langsommere. Frustrationerne kommer, alt er bare fortabt. Folk ser alt det negative, der er ikke noget positivt ved at gå herhjemme Dagene starter med, at man står op 08:20, og siger godmorgen til Forstanderen. Derefter sover man videre indtil 08:55. Så kommer man til time, hvor man får snakket meget sammen med sin klasse. Der sker heldigvis noget socialt, så man ikke mister fuldstændig kontakten med menneskene. Kl. 12.00-13.00 går jeg ud for at løbe 3 km hver anden dag. Det er et mål jeg har sat mig, for at holde mig i gang – Både fysisk, men også mentalt. Dagene går med den ene faglige time efter den anden. Men der kommer valgfagene til redning – endelig sker der noget nyt. Men lykken varer kort – næste dag, er lige så tør som dagen før. Dagene er bare de samme. Man laver det samme. Man står op, spiser går til time, styrketræner måske lidt eller løber eller går en tur, kun for at blive lidt klar i hovedet til næste langtrækkende time. Man spiser igen, laver måske en gårsdagens lektier, spiser, sover – igen. Man gør de samme ting næste dag – alle dagene ligner hinanden. Længslen. Man vil meget hellere være på efterskolen, og få det bedste ud af det den tid, vi lever i. På skolen er vi bare os – lever i vores egen lille boble. Når man kun har et år på efterskole, er ærgrelsen over fjernundervisning, forsamlingsforbuddet og den ene restriktion efter den anden, alt for stor. Fjernundervisning er ikke sjovt i længden – det er ligesom og være i isolation. En isolation, du ikke ved, hvornår du kommer ud af.
Tak for i dag, nu vil jeg lægge mig til at sove ☺ Tirstrup Idrætsefterskole 19.01.21 Dagene kommer og går. Tiden går langsommere. Frustrationerne kommer, alt er bare fortabt. Folk ser alt det negative, der er ikke noget positivt ved at gå herhjemme Dagene starter med, at man står op 08:20, og siger godmorgen til Forstanderen. Derefter sover man videre indtil 08:55. Så kommer man til time, hvor man får snakket meget sammen med sin klasse. Der sker heldigvis noget socialt, så man ikke mister fuldstændig kontakten med menneskene. Kl. 12.00-13.00 går jeg ud for at løbe 3 km hver anden dag. Det er et mål jeg har sat mig, for at holde mig i gang – Både fysisk, men også mentalt. Dagene går med den ene faglige time efter den anden. Men der kommer valgfagene til redning – endelig sker der noget nyt. Men lykken varer kort – næste dag, er lige så tør som dagen før. Dagene er bare de samme. Man laver det samme. Man står op, spiser går til time, styrketræner måske lidt eller løber eller går en tur, kun for at blive lidt klar i hovedet til næste langtrækkende time. Man spiser igen, laver måske en gårsdagens lektier, spiser, sover – igen. Man gør de samme ting næste dag – alle dagene ligner hinanden. Længslen. Man vil meget hellere være på efterskolen, og få det bedste ud af det den tid, vi lever i. På skolen er vi bare os – lever i vores egen lille boble. Når man kun har et år på efterskole, er ærgrelsen over fjernundervisning, forsamlingsforbuddet og den ene restriktion efter den anden, alt for stor. Fjernundervisning er ikke sjovt i længden – det er ligesom og være i isolation. En isolation, du ikke ved, hvornår du kommer ud af.