Dagbog #38

Syddjurs, onsdag 01.04.2020
Kære dagbog

Det er onsdag i dag, og vækkeuret ringede klokken 8:00. Jeg er stået op, og om lidt har jeg mit første møde på Google Meet. Jeg har i alt 5 møder i dag. Det spidser til med lektierne, og jeg kan mærke, at jeg har mistet motivationen for en del ting.
En typisk dag for mig i karantæne ville være: stå op vej 8-tiden, lave lektier, spise morgenmad, lave lektier, spise frokost, lave lektier, træne og gæt hvad? Lave lektier. Jeg er færdig med mit lektieræs ved 4-tiden.
Under karantænen har jeg prøvet at komme ud og holde mig aktiv, trods at jeg skal sidde det meste af min tid foran en skærm. Min træning er den eneste grund, til at jeg får bevæget mig på dage, hvor jeg føler mig presset med lektier. Det eneste gode er, at jeg har weekenderne til at slappe af. Til at få stressniveauet helt i bund og blive klar til endnu en uge med onlineskole. Jeg håber, at vi snart må komme i skole igen, for jeg savner min normale hverdag.