Dagbog #85

Syddjurs, fredag 17.04.2020

Kære dagbog,

Corona dagbog Jeg tror aldrig, at jeg har gået så meget op i håndhygiejne, som efter denne epidemi kom til Danmark. Jeg laver ikke andet end at spritte og vaske mine hænder hele tiden.

Det hele startede d. 11. marts, da statsministeren holdt pressemøde, hvor hun talte ud til hele befolkningen. Det jeg lagde mest mærke til, var da hun nævnte, at alle elever skulle blive hjemme foreløbigt frem til efter påske. Der begyndte det at gå op for mig, at jeg ikke kom til at se mine venner, veninder og kæreste i rigtig lang tid. Det blev så længere tid end forventet, hvor det foreløbigt nu er frem til d. 11. maj… Jeg håber inderligt, at 6 – 10 klasserne må starte i skole igen der.

Hold nu op hvor jeg savner det. 2 måneder hvor jeg ikke ser nogen udover min mor, far, lillebror og min kæreste. Det skal lige siges, at jeg på ingen måde er lige så meget sammen med min kæreste, som jeg var før Corona epidemien… Det er så forfærdeligt, men vi bliver nød til at tage vores forholdsregler, så denne forbandede virus kan dø hurtigst muligt, og vores hverdag kan blive normal igen.

Jeg synes overraskende nok, at det faktisk er okay at have virtuel undervisning, dog er det på ingen måde det samme, som hvis vi blev undervist in real life. Jeg synes det er en utrolig god løsning, at vi har Google Meet, møder med vores klasse nogle gange, så man både kan se og høre vennerne, veninderne og samt lærerene. Derudover synes jeg, at det er yderst irriterende, at afgangselever i både 9’ende og 10’ende klasse ikke skal til eksamen, som er en helt almindelig måde at slutte skoleåret af på.

Jeg synes hele Corona situationen, er helt vildt uvirkelig på en måde, da der er så mange ting, som bliver aflyst… Det er dog også et kæmpe tegn på, at denne virus er livsfarlig, og kan sprede sig utrolig hurtigt. Så selvom det er virkelig irriterende, at skal glo på de samme hoveder dag ind og dag ud, så er det den eneste måde vi ligesom kan få dræbt denne virus på, og for guds skyld tage forholdsreglerne og lytte til statsministerens råd.

Alt i alt håber jeg bare, at jeg snart kan komme i skole igen, og se min klasse og lærere igen. Jeg savner dem alle sammen så utroligt meget. Og jeg håber, at man kan få en sidste skoledag, som man plejer, trods at vi ikke skal til eksamen.