Dagbog #16

Jeg vil ikke være hjemme, det bliver kedeligere for hver dag – man kan snart ikke holde ud. Savnet til alt bliver større og større, og dagene flyver afsted, de dage vi egentlig kunne have brugt til noget fornuftigt, i stedet for at sidde herhjemme. Men dog forstår jeg godt at det er bedst for vores samfund, hvis vi bliver hjemme. Dog savner man stadig skolen, kammeraterne og alle de fritidsaktiviteter man havde. Det eneste vi kan gøre som et samfund, er at vente på svar fra myndighederne og holde afstand, så jeg bliver stadig hjemme og venter spændt.