Om teatret

TEATER APROPOS

Siden 2011 har turnéteatret Teater Apropos, med base i Aarhus, fokuseret på at undersøge ungdomsidentitet i Danmark. Det gør vi ved at producere scenekunst til unge og deres voksne, med noget på hjerte, af høj kvalitet, i øjenhøjde og med en usnobbet tilgang. I alle projekter laver vi et stort researcharbejde før vi sætter noget på scenen. Vi dykker ned i det, der fylder i livet for de unge lige nu og her – både på et rent praktisk og eksistentielt niveau. Vi vil tage de unge seriøst og skabe forestillinger, der altid er relevant for vores unge publikum og deres voksne.

Vi tager fat på emner, der taler ind i de samfundstendenser, vi oplever, og som vi formidler ud fra de unges synsvinkel. Vi allierer os både med fageksperter og med de unge selv undervejs i processen med det for øje at sikre, at vi er på rette spor og rammer ind i de unges virkelighed.

Vision

Vi vil producere scenekunst med noget på hjerte, af høj kvalitet, om højaktuelle temaer i øjenhøjde og med en usnobbet tilgang. Scenekunst, hvor enkeltheden i iscenesættelsen, den gode historie og det klare udtryk er den gennemgående stil. Dette vil vi gøre ved at skabe:

– Scenekunst, for og om de unge

– Scenekunst, der skaber debat hos de unge, både før, under og efter

– Scenekunst, der markerer sig som nyskabende

– Scenekunst, der underholder, informerer og prikker til følelser

– Scenekunst, der tør

Folkene bag

Ud over Marion og Kathrine der til dagligt driver teatret tæller teatret også de ca. 20 ad-hoc ansatte kunstnere, der skaber produktionerne og sender dem ud på landevejene, samt den aktive bestyrelse, der vejleder og støtter op om teatrets aktiviteter og udvikling.

Bestyrelsen består af:

Kristian Hald Jensen, formand – Freelance sceneinstruktør. Tidligere generalsekretær for DATS – Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Anni Marquard –  Leder og stifter af Center for Digital Pædagogik og Cyberhus

Henrik Szklany – Freelance dramatiker

Signe Lund Juhler – Leder af Børns Vilkår i Aarhus

Kristian Rørbæk Thrane – Head of Communications ved AAL Forum 2019 og RIWC 2020, tidligere Community Manager ved Aarhus 2017 og Frivillighovedstad 2018.

Teatret støttes af

Marion Vick

Teaterleder
51 20 16 02
marion@teaterapropos.dk

Kathrine Kihm

Administration
40 95 05 00
kathrine@teaterapropos.dk