Dagbog #1

Jeg vågnede op cirka klokken her til morgen den første tanke der fløj igennem mit hovede var “hvornår må vi komme i skole igen”.
Jeg gik ud af min seng hentede min computer og gik tilbage i min seng. Jeg begyndte at læse skemaet igennem for i dag. Vi har heldigvis tidlig fri i dag. Jeg begyndte lidt senere end normal fordi jeg er mega træt i dag.
Alt her i den her corona tid er underlig du har ik kontakt fysisk med dine venner og du må ikke røre ved andre end dem du bor med.
Jeg har til gengæld snakket meget med folk over google meet eller snap eller messenger det har været mega hyggelig.
Man kan godt mærke at familien begynder at gå en på nerverne fordi du render op og ned af dem hver dag.
Men det bedste ved de her corona tider er at i timerne bliver du hurtigere færdig hjemme end hvis du var i skole.
Jeg savner til gengæld min fritid jeg plejer at gå til en fritidsinteresse en gang i ugen.
Jeg var også sammen med vennerne i skolen.
Jeg har mødtes med en af mine veninder ,men vi holder god afstand det var dejligt at have en at snakke med ud over mine forældre.
Det jeg allermest ønsker lige nu er at landet lukker op igen så vi kan begynde at se vennerne og familien igen og man behøver ikke at være bange for at kramme.
Men lige i starten skal vi nok være forsigtige.
Min hverdag er blevet lukket. jeg føler mig lidt udelukket far verden.