Dagbog #10

Hverdagen kan være skræmmende i den svære tid vi er i for tiden. Jeg er selv bange for at nogen fra min familie skulle blive syge.

Jeg tager det nu roligt da vi har tilpasset os og hjælper hinanden. For mig selv er jeg ikke bekymret da jeg tænker mere på mine bedsteforældre.

Det gør mig altid glad når jeg høre mine forældre snakke med andre fra familien, det er kun en lettelse at høre at de har det godt.

Jeg håber at vi snart få en kur mod virussen så vi alle kan komme tilbage til vores normale hverdag. Jeg hår at det sker i den nærmeste fremtid så jeg kan komme tilbage på min efterskole og være sammen med dem i den sidste tid vi har sammen.

Min hverdag er anderledes på den måde at jeg har undervisning over nettet alle hverdage. Ud over skole laver jeg ikke spor meget, jeg træner og spiller med mine venner over nettet.

Min hverdag kommer forhåbentlig til at foregå på mit fremtidige gymnasium. Det er der jeg helst vil være om et halvt år men hvis det ikke bliver bedre kan det godt være jeg kan vente mig en at være hjemme og ellers gå glip af resten af skoleåret på min efterskole.

Her under nedlukningen synes jeg undervisningen er svær og er ikke noget jeg har lyst til at lave over nettet.
For mig er det fint at være hjemme men jeg vil hellere være på efterskolen da det kun er noget jeg har mulighed for at opleve denne ene gang så…

Min fritid lignede meget det jeg laver nu. Jeg har ikke haft mange ting at lave i min fritid da jeg har haft en vild passion for at spille computer med mine venner, nu på hold.

Nedlukningen betyder at jeg har haft mulighed for at spille med mine folkeskolevenner noget mere og at jeg generelt bare har spillet meget mere. Det har så også påvirket mit sammenhold med holdet da vi ikke kan sidde sammen og spille.

Mit højeste ønske er at det hele vil slutte så jeg kan komme tilbage på efterskolen og spille med mit hold. Ud over det ønsker jeg også bare at min familie og specielt mine bedsteforældre kommer godt igennem denne svære tid.