Dagbog #123
Syddjurs, mandag 27.03.2020
I denne alsangstid
27. marts 2020
Det er dag seksten i Corona-land. Danskerne står sammen i denne krisetid, som vi har gjort det før i historien. Nemlig gennem fællessang. Under 2. verdenskrig bredte alsangsstævnerne sig hurtigt i den danske befolkning, det var en måde at samles på og føle fællesskabet i en svær tid. Nu kan vi ikke samles fysisk, men vi kan igen, gennem fællessang, mærke fællesskabet. Hver morgen, siden Danmarks nedlukning, har Phillip Faber (dirigent for DR’s Pigekor) nemlig stået for fællessang på DR1, og den sidste uges tid har jeg og min familie stået foran fjernsynet og sunget med. Det er en fantastisk følelse at starte dagen med et par sange, hvor man ved, at rigtig mange andre danskere også står hjemme i stuen og synger med. I min familie er sang og musik i forvejen et stort samlingspunkt, så vi sætter ekstra stor pris på det, da vi nu ikke savner vores musikalske fritidsaktiviteter fra hverdagen helt så meget. De fleste dage har vi endda ringet op til min søster, der bor i København, for at hun kunne synge sammen med os, i stedet for at stå alene i hendes lejlighed på Djævleøen.
Her til aften har hele konceptet med fællessang udvidet sig, da der, i bedste sendetid, blev lagt op til fællessang, hvor nogle af de større danske navne sang for hjemme i deres stuer. Der blev blandt andet sunget “Kald det kærlighed” med Lars Lilholt og “Sådan nogen som os” med Poul Krebs. Det er i situationer som denne, man bliver enormt stolt af at kalde sig dansker. Ikke nok med at vores regering og myndigheder handler enormt dygtigt og hurtigt for at gøre situationen så tålelig som muligt for alle parter – vi helt almindelige danskere støtter også op ved at samle os (hver for sig), igen, med sangen som samlingspunkt. I storbyerne synger de til hinanden på altanerne, og vi herude ‘på landet’ kan samles om initiativer i fjernsyn og radio, som vi kan mærke, at hele Danmark støtter op om.
Jeg havde ikke troet, at jeg skulle opleve en tid så globalt udfordrende som denne, men nu hvor jeg gør, er jeg uendeligt taknemmelig for at være født som dansker.
27. marts 2020
Det er dag seksten i Corona-land. Danskerne står sammen i denne krisetid, som vi har gjort det før i historien. Nemlig gennem fællessang. Under 2. verdenskrig bredte alsangsstævnerne sig hurtigt i den danske befolkning, det var en måde at samles på og føle fællesskabet i en svær tid. Nu kan vi ikke samles fysisk, men vi kan igen, gennem fællessang, mærke fællesskabet. Hver morgen, siden Danmarks nedlukning, har Phillip Faber (dirigent for DR’s Pigekor) nemlig stået for fællessang på DR1, og den sidste uges tid har jeg og min familie stået foran fjernsynet og sunget med. Det er en fantastisk følelse at starte dagen med et par sange, hvor man ved, at rigtig mange andre danskere også står hjemme i stuen og synger med. I min familie er sang og musik i forvejen et stort samlingspunkt, så vi sætter ekstra stor pris på det, da vi nu ikke savner vores musikalske fritidsaktiviteter fra hverdagen helt så meget. De fleste dage har vi endda ringet op til min søster, der bor i København, for at hun kunne synge sammen med os, i stedet for at stå alene i hendes lejlighed på Djævleøen.
Her til aften har hele konceptet med fællessang udvidet sig, da der, i bedste sendetid, blev lagt op til fællessang, hvor nogle af de større danske navne sang for hjemme i deres stuer. Der blev blandt andet sunget “Kald det kærlighed” med Lars Lilholt og “Sådan nogen som os” med Poul Krebs. Det er i situationer som denne, man bliver enormt stolt af at kalde sig dansker. Ikke nok med at vores regering og myndigheder handler enormt dygtigt og hurtigt for at gøre situationen så tålelig som muligt for alle parter – vi helt almindelige danskere støtter også op ved at samle os (hver for sig), igen, med sangen som samlingspunkt. I storbyerne synger de til hinanden på altanerne, og vi herude ‘på landet’ kan samles om initiativer i fjernsyn og radio, som vi kan mærke, at hele Danmark støtter op om.
Jeg havde ikke troet, at jeg skulle opleve en tid så globalt udfordrende som denne, men nu hvor jeg gør, er jeg uendeligt taknemmelig for at være født som dansker.