Dagbog #133

Århus vinteraften. Latter.
Vin.
Musik.
Nærvær.
Dig.
Når din hånd nærmer sig, kan jeg fange din ånd.
Ånden dufter af kærlighed og varme.
Dine øjne skinner og reflekterer lys, der rammer mit hjerte. 

Dit hår bølger flottere end Vesterhavet.
Din næse rammer min.
Ømt.
Og sender varmebølger igennem hele kroppen.
De giver energi til hjertet.
Læberne er bløde som silke.

BANG.

En sort viruskugle rammer med en fart på 100 urealiserbare kys i vores historie. Kaster mig tilbage, og jeg lander på min altan med en smøg i hånden.
Nedtrykt efter slaget.
Du venter i Århus.
Jeg venter her.
Jeg varmer mig på en lille flamme fra potentialet.

27/12-2020

Uendelighed kedsomhed fra en lærer der engang havde noget at byde på.
Misdannelse.
I må bade jer i vigtighed for at være så geniale som at danne unge mennesker.
Hey, du fucked op.
Du kom til at sige ”dannelse” i stedet for misdannelse.
Du kom til at sige ”bred horisont” i stedet for snæversynet.
Du kom til at sige ”tænk ud af boksen”, men sætter os hele tiden i bokse hvori vi kan tænke. 

I lavede et par talefejl, og jeg hader jeres system for fejlene.

Nu går jeg ud og gør ting, som I ikke har fantasi nok til at kapere.

Poesi.

Kunst.
Hele mennesker.
Levende mennesker med bankende hjerter
bankende ideer
accepteret fantasier
og gennembrydende og passioneret relationer kan relatere

reproducere og rekonstruere
i vores eget menneskelige system.
Møder mennesker der er menneskeliggjorte. 

Lever i kærlighed og frihed.
Finder et fristed i kunsten.
Kunstnerisk tilværelse kan ånde ud
og ånden er snart frigjort fra skolens fængsel. 

13/1-2021

Tiden går automatisk
for tiden føler jeg mig panisk.
Spanskundervisning siger lige så lidt som græsset der gror.
Du siger så mange ting helt uden ord.
Jeg er en ordfyldt kriger bevæbnet med ord.
Kæmper bravt for ikke at droppe ud.
Jeg har fundet mit spor.
Jeg skal være skuespiller og jeg skal være digter.
Som tiden der svigter
når den hensynsløst går.
Kun sin egen herre.
Et liv der kun bliver svære.
Nostalgi fylder min gåtur.
Jeg har været lykkelig.
Kan kun se min egen lykke når den er forbi.
Som et øjeblik så fucking fandens fantastisk, at vi glemmer at nyde det.
Alt det tiden repræsenterer
krakelerer
spadserer
navigerer
igennem tilværelsens søde tid
så sød som en sukkerknald.
Jeg hører mit kald.
Kalder mig hjem.
Er ikke droppet ud endnu fordi jeg elsker tiden omkring skolen.
Elsker at have fri.
Friheden flyver som en kongeørn der maler sin ekstase på mine hurtige hænder

som tænder et blødt lys for dig
men din flamme brænder hurtigt ud.

Typisk flammer.
Kontrasten sprænger i øjnene som en lim der holder øjnene åbne. 

Nemt at gense – svært ikke at se.
Celler der muterer sig.
Skriger i natten om en sang de engang hørte.
Skriger så højt, at hovedet eksploderer.
Kongeørnen er hos mig.
Et næb så spidst og flottere end mig.
Vi er flottere end os selv.
13/1-2021

Banebrydende teorier baner sig vej ind i mit irrationelle hjerte. 

Jeg er min egen storrygende pistol.
Peget mod mig selv og skyder med excentrisk kedelige tanker. 

Holdes i skak af mig selv.
Jeg har mit helt eget fængsel.
Fangeren flammer rammer.
Så intetsigende at jeg eksploderer i ti tusind stykker. 

Stykker der ikke realiseres.
Realiserbare cigaretter jeg ryger for at føle noget.
Savner dig og din stress.
Længes efter noget at stresse over.
Som skohorn der puster sig op, og spiller sin egen musik.

Stilheden der sparker og slår mig.
Tæsker mig.
Tomheden der borer sig ind i mit hoved.
Blodet farver sindet rødt.
Rødglødende vrede over mangel på noget at fucking lave. 

Skakmat.
Pistol ladt.
Sind vredt.
Ord forladt.
17/1-2021