Dagbog #147
Aarhus, tirsdag 02.02.2021
Dag 1
Blev vækket af en solstråle
Åbnede vinduet
Så flere åbne vinduer
End i går
Hvide dyner hang ud af dem
Vinden satte dem i bevægelse
Som hvide flag
Gennem tiden er det hvide flag
Blevet hejst som tegn på
Overgivelse
Jeg overgiver mig
Fortsætter med at sidde her
Indtil hvid betyder fred
I mellemtiden vil jeg
Vinke til min genbo
Min nabo
Synge med på ”Det er i dag et vejr”
Og mærke at forandringer starter
Fra vinduer og altaner
Dag 2
I dag har jeg drukket vand med citron
I dag har jeg smurt min lejlighed ind i Ajax
I dag har jeg suget havluft ned i mine lunger
I dag har jeg trukket vejret bedre
I dag har jeg bagt speltboller
I dag har jeg brugt min røremaskine for første gang
I dag har jeg facetimet med 7 mennesker
I dag har jeg savnet mere end 7 mennesker
I dag har jeg hørt børn lege i gården
I dag har jeg savnet at være barn
I dag har jeg tænkt på de ældre
I dag har jeg ringet til min mormor
I dag har jeg nynnet
I dag har jeg været glad
I dag har jeg brugt tiden
Dag 3
I dag kom tårerne
Alvoren
Mærkede tilstanden
Bekymringerne forgiftede
Mine positive tanker
Så jeg skyndte mig at finde min notesbog og blyant
Det er for nemt at gå med det negative
Selvom der lige nu er masser af gode undskyldninger
For at gøre det
Undskyldninger
Som er virkelige
Inde ved siden af kan jeg høre naboen
Borer i en væg
Bygger sig ud af krisen
Det er en god idé
Jeg kigger rundt i lejligheden
Leder efter håndværkerjobs
Jeg kunne male en væg
Alligevel vælger jeg dårlige serier og drikker for meget kaffe
Jeg laver et skema
Til alt det jeg burde gøre
I morgen er der endnu en dag
Dag 30
Jeg har fået ny udsigt
Den er blå
Den bevæger sig
I takt med vinden
Bilerne er skiftet ud med skibe
Og hver aften ser jeg solen
Dyppe sig i havet
Jeg får lyst til at gøre det samme
Årets første dukkert
Som et kæmpe badekar
Fyldt med havvand
Som minder mig om varme sommeraftener
Og barndom
Nu er jeg større
Men vægten reduceres i vandet
Jeg føler mig pludselig let
Og glemmer det som tynger
Det som fik mig herned
Foreløbig vil jeg Lade saltvandet tørre ind
Og rense krop og sjæl For uvished
Og andre urenheder
Dag 31
Bålet i haven
Er vores omdrejningspunkt
Vi kredser om det
Med lange snobrødspinde
Så vi kan holde afstand
Skåler med et nik
Imens vi varmer os ved tanken
Om de få ting
Som vi ved sker
En kommende fødsel
Nyt liv i opgangen
Samtaler
Som vi ikke havde haft
Hvis ikke det var for tilstanden
Der er ingen andre steder
Jeg hellere vil være
End her
Næste dag læser jeg
At 4 ud af 5 unge
Ikke følte
At de gik glip af noget
Ved at blive hjemme
Dag 001
Stigning i smilets by
Smilet er gemt væk
Bag et mundbind
Kan ikke kende mine venner
Bag et blåt stykke stof Ingen mimik
Heldigvis er stemmerne de samme
Og
Pludselig betyder øjnene endnu mere
Nu forstår jeg
At man kan smile med øjnene
Det er som om virussen er tættere på
End nogensinde før
Dem jeg kender
Bliver testet
Det gjorde de ikke sidst
Og i aften er det min tur
Som at skulle til en eksamen
Og bestå
Coronaprøven
Blev vækket af en solstråle
Åbnede vinduet
Så flere åbne vinduer
End i går
Hvide dyner hang ud af dem
Vinden satte dem i bevægelse
Som hvide flag
Gennem tiden er det hvide flag
Blevet hejst som tegn på
Overgivelse
Jeg overgiver mig
Fortsætter med at sidde her
Indtil hvid betyder fred
I mellemtiden vil jeg
Vinke til min genbo
Min nabo
Synge med på ”Det er i dag et vejr”
Og mærke at forandringer starter
Fra vinduer og altaner
Dag 2
I dag har jeg drukket vand med citron
I dag har jeg smurt min lejlighed ind i Ajax
I dag har jeg suget havluft ned i mine lunger
I dag har jeg trukket vejret bedre
I dag har jeg bagt speltboller
I dag har jeg brugt min røremaskine for første gang
I dag har jeg facetimet med 7 mennesker
I dag har jeg savnet mere end 7 mennesker
I dag har jeg hørt børn lege i gården
I dag har jeg savnet at være barn
I dag har jeg tænkt på de ældre
I dag har jeg ringet til min mormor
I dag har jeg nynnet
I dag har jeg været glad
I dag har jeg brugt tiden
Dag 3
I dag kom tårerne
Alvoren
Mærkede tilstanden
Bekymringerne forgiftede
Mine positive tanker
Så jeg skyndte mig at finde min notesbog og blyant
Det er for nemt at gå med det negative
Selvom der lige nu er masser af gode undskyldninger
For at gøre det
Undskyldninger
Som er virkelige
Inde ved siden af kan jeg høre naboen
Borer i en væg
Bygger sig ud af krisen
Det er en god idé
Jeg kigger rundt i lejligheden
Leder efter håndværkerjobs
Jeg kunne male en væg
Alligevel vælger jeg dårlige serier og drikker for meget kaffe
Jeg laver et skema
Til alt det jeg burde gøre
I morgen er der endnu en dag
Dag 30
Jeg har fået ny udsigt
Den er blå
Den bevæger sig
I takt med vinden
Bilerne er skiftet ud med skibe
Og hver aften ser jeg solen
Dyppe sig i havet
Jeg får lyst til at gøre det samme
Årets første dukkert
Som et kæmpe badekar
Fyldt med havvand
Som minder mig om varme sommeraftener
Og barndom
Nu er jeg større
Men vægten reduceres i vandet
Jeg føler mig pludselig let
Og glemmer det som tynger
Det som fik mig herned
Foreløbig vil jeg Lade saltvandet tørre ind
Og rense krop og sjæl For uvished
Og andre urenheder
Dag 31
Bålet i haven
Er vores omdrejningspunkt
Vi kredser om det
Med lange snobrødspinde
Så vi kan holde afstand
Skåler med et nik
Imens vi varmer os ved tanken
Om de få ting
Som vi ved sker
En kommende fødsel
Nyt liv i opgangen
Samtaler
Som vi ikke havde haft
Hvis ikke det var for tilstanden
Der er ingen andre steder
Jeg hellere vil være
End her
Næste dag læser jeg
At 4 ud af 5 unge
Ikke følte
At de gik glip af noget
Ved at blive hjemme
Dag 001
Stigning i smilets by
Smilet er gemt væk
Bag et mundbind
Kan ikke kende mine venner
Bag et blåt stykke stof Ingen mimik
Heldigvis er stemmerne de samme
Og
Pludselig betyder øjnene endnu mere
Nu forstår jeg
At man kan smile med øjnene
Det er som om virussen er tættere på
End nogensinde før
Dem jeg kender
Bliver testet
Det gjorde de ikke sidst
Og i aften er det min tur
Som at skulle til en eksamen
Og bestå
Coronaprøven