Kære Dagbog
I dag har været som alle andre dage her i Corona nedlukningen. Som sædvanlig står jeg op klokken
lidt i 9 og går op og spiser morgenmad imens jeg laver mine lektier. Det plejer ikke at tage særlig
lang tid så jeg kan godt sidde lidt med min telefon imens. Jeg synes egentlig at skolemæssigt er
Corona ret fedt da jeg ikke skal møde kl. 8 og er færdig tidligere end jeg ellers ville have været.
Men alligevel savner jeg også det sociale samvær der er ved at sidde fysisk sammen med dem der
laver det samme som mig. Jeg er færdig med mine lektier inden kl 12, der går jeg så en tur med
min hund og smider mig i sofaen med min telefon. Min mor er på arbejde og min far sidder på
kontoret og holder møder eller snakker i telefon. Jeg ved at kl 15 når han er færdig skal vi ud i
haven og ordene et eller andet i et par timer. Hvis det her Corona forsætter lang tid endnu er jeg
sikker på at vi får Danmarks flotteste have. Efter aftensmad går jeg ned på mit værelse og spiller
lidt PlayStation og ser noget Netflix inden jeg sætter alarm på til kl. lidt i 9 næste dag og går i seng.