Dagbog #82
Syddjurs, mandag 20.04.2020
Kære dagbog
Coronavirus, også kaldet Covid-19 har taget over 139 landes hverdage, glæde, omsorg, liv og familie. Coronavirus er en meget smitsom virus, som udvikler sig med tiden konstant. I denne Covid-19 periode forbliver hverdagen for samfundet meget vanskeligt at håndtere for dag til dag. Alle håndterer dagene på forskellige vis – dermed tager initiativ i det og holder afstand. Min forældre følger med i udsendelserne og medierne døgnet rundt – dermed bliver min familie og jeg opdateret på det seneste nyt.
Coronakrisen har sat mange tanker i gang i mange familie. Især i min familie, hvor min familie og jeg frygter for udbredelsen af virussen på jorden. De særlige udsatte for smittefaren for coronavirussen ses primært hos de ældre, som har et dårligt helbred, og hos personer som allerede afkræftede pga. andre sygdom, som eks. lider af hjertekarsygdom, lungesygdom eller en anden kronisk sygdom. På medierne og udsendelserne ses der, at på nuværende tidspunkt ikke er specifikke behandling for infektionen imod coronavirussen. De personer, som er smittet af coronavirussen, kan få hjælp med medicinsk behandling for at lindre vedkommendes symptomer.
Under nedlukningen har hverdagen været svært og se til. Der er mange ting som skal ku’ håndteres f.eks. den undervisning som foregår virtuelt via nettet. Jeg vil hellere være på skolen fysisk og få oplevet undervisningen og være i det dejlige selskab med mine klassekammerater – end at være derhjemme. Det jeg personligt synes er nederen ved nedlukningen er at alle vores afgangsprøver er aflyst – i og med at vi ikke får et overblik over eksamenerne og følelsen af nervøsiteten som bider igennem ens krop, når man står som den næste til afgang. Men til gengæld vil vores skole prioritere og tage højde for os, og er i gang med en planlægningsfase til de afgangsklasser – hvilket jeg sætter pris på.
Det jeg frygter for i fremtiden er, at Corona vil strække sig over i en lang periode – hvilket kan være svært for os som et samfund og finde hoved og hale i det hele. Hvert eneste minut er jeg bange for hvad virussen vil frembringe og hvor mange liv der står på spil. Jeg vil som person ofrer mit eget liv på, at corona katastrofen skal stoppes. Hellere tage 1 liv i stedet for 166.205 liv. Hver eneste dag er jeg bange for, at de nærmeste og verden ude for kommer i nærheden af virussen. Mit største ønske er at finde en modvirkning til virussen og at hverdagen skal komme tilbage til os igen. Skolernes skal åbnes, så vi får den rette læring og glæden, omsorgen, hverdagen skal tilbage til det gamle…
Coronavirus, også kaldet Covid-19 har taget over 139 landes hverdage, glæde, omsorg, liv og familie. Coronavirus er en meget smitsom virus, som udvikler sig med tiden konstant. I denne Covid-19 periode forbliver hverdagen for samfundet meget vanskeligt at håndtere for dag til dag. Alle håndterer dagene på forskellige vis – dermed tager initiativ i det og holder afstand. Min forældre følger med i udsendelserne og medierne døgnet rundt – dermed bliver min familie og jeg opdateret på det seneste nyt.
Coronakrisen har sat mange tanker i gang i mange familie. Især i min familie, hvor min familie og jeg frygter for udbredelsen af virussen på jorden. De særlige udsatte for smittefaren for coronavirussen ses primært hos de ældre, som har et dårligt helbred, og hos personer som allerede afkræftede pga. andre sygdom, som eks. lider af hjertekarsygdom, lungesygdom eller en anden kronisk sygdom. På medierne og udsendelserne ses der, at på nuværende tidspunkt ikke er specifikke behandling for infektionen imod coronavirussen. De personer, som er smittet af coronavirussen, kan få hjælp med medicinsk behandling for at lindre vedkommendes symptomer.
Under nedlukningen har hverdagen været svært og se til. Der er mange ting som skal ku’ håndteres f.eks. den undervisning som foregår virtuelt via nettet. Jeg vil hellere være på skolen fysisk og få oplevet undervisningen og være i det dejlige selskab med mine klassekammerater – end at være derhjemme. Det jeg personligt synes er nederen ved nedlukningen er at alle vores afgangsprøver er aflyst – i og med at vi ikke får et overblik over eksamenerne og følelsen af nervøsiteten som bider igennem ens krop, når man står som den næste til afgang. Men til gengæld vil vores skole prioritere og tage højde for os, og er i gang med en planlægningsfase til de afgangsklasser – hvilket jeg sætter pris på.
Det jeg frygter for i fremtiden er, at Corona vil strække sig over i en lang periode – hvilket kan være svært for os som et samfund og finde hoved og hale i det hele. Hvert eneste minut er jeg bange for hvad virussen vil frembringe og hvor mange liv der står på spil. Jeg vil som person ofrer mit eget liv på, at corona katastrofen skal stoppes. Hellere tage 1 liv i stedet for 166.205 liv. Hver eneste dag er jeg bange for, at de nærmeste og verden ude for kommer i nærheden af virussen. Mit største ønske er at finde en modvirkning til virussen og at hverdagen skal komme tilbage til os igen. Skolernes skal åbnes, så vi får den rette læring og glæden, omsorgen, hverdagen skal tilbage til det gamle…