Dagbog #88

Syddjurs, mandag 20.04.2020

Kære dagbog

Min hverdag har ændret sig utrolig meget. Jeg går ikke længere i skole, eller det går jeg men det hele foregår online på computeren. Ikke nok med at jeg ikke går i skole, kan jeg heller ikke spille håndbold, arbejde og næsten værst af alt ikke se mine venner og familie. Alt skal foregå på afstand så når jeg mødes men mine veninder, er det udenfor med afstand. Og vigtigst en håndsprit. Jeg er hjemme hver dag med min familie. Mine forældre arbejde, så det er mest bare min søster og jeg. Heldigvis kan man mærke sommeren er på vej, så vi nyder godt af det gode solskinsvejr.

Jeg går i 9 klasse så min klasse og jeg er især ramt. Alt man har set frem tid i folkeskoletiden er aflyst. Nemlig vores sidste skoledag. Den sidste dag med mine bedste venner, hvor vi skulle afslutte alt sammen. Kaste med karameller, komme i skole udskældt, spille fodbold imod lærerne og holde en kæmpe fest. Vores afsluttende eksamener er aflyst. Det har jeg det lidt blandet med. Jeg er glad for jeg ikke kommer ind i alt eksamen stresset, og det pres man kommer til at opleve, men samtidig er det en god ting at have prøvet.

Jeg holdet humøret oppe og glæder mig til alt bliver det samme igen. I Danmark er vi ikke så hårdt ramt af Corona. Så jeg er glad for jeg bor her og ikke i nogle af de lande hvor de er meget ramt. Det må være helt forfærdeligt at være i, og vide at sundhedsvæsnet ikke kan følge med.