WELCOME TO THE INTERNET

Her kan du se alt og overse endnu mere

Nu kan du komme med på en helt unik guidet sightseeingtur til en helt utrolig verden! Til et sted, hvor det komiske, absurde, tragiske og uhyggelige lever side om side, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan finde – hvor du kan se alt, men overse endnu mere.

Tag med til internettet!

Her møder du Emma, hvis verden bliver vendt på hovedet, da en video af hende ufrivilligt bliver allemandseje. Og Palle der føler sig forfulgt, og som bare gerne vil have lidt fred og ro. Og du får en lektion i den kendte nethobby: trolling, og den knap så kendte: Unicorning. Dette er bare noget af det du kommer til at opleve på denne hæsblæsende rejse.

Welcome to the internet er en eksplosiv forestilling, der viser virkeligheden som den ser ud lige nu for de mange unge og voksne der lever med nettet hver eneste dag. Lad os nu holde op med at tale om hvorvidt nettet er godt eller dårligt, eller om vi skal bruge det eller ej, og lad os hellere tale om, hvordan vi bruger det, for nettet er kommet for at blive, uanset om du kan lide det eller ej.

WELCOME TO THE INTERNET er nyproduceret dansk dramatik og en co-produktion med Teaterhuset Filuren.

Forestillingen er støttet af

 

Turné
Forestillingen turnerer i januar og februar 2022.

Kontakt Marion Vick tlf. 51201602 / marion@teaterapropos.dk for at høre nærmere.

Medvirkende
Steffen Nielsen, Sofie Ancher Vea, Henrik Holmen

Instruktør
Rasmus Ask

Dramatiker
Brian Wind-Hansen

Scenograf
Rebekka Bentzen

Lysdesign
Jesper Jepsson

Lyddesign
Ane Østergaard / Johannes Smed

PRIS EKSKL. MOMS

11.400,- ved max. 100 publ. pr. forestilling
9.400,- ved max. 80 publ. pr. forestilling

RABAT 10% rabat på anden forestilling, ved køb af to forestillinger samme dag/sted. 15% rabat ved køb af 5 forestillinger eller derover på samme sted.

I sæson 21/22 tilbydes kunder der ikke er kommunale og derfor ikke kan få refusion tilbydes 25% rabat uanset antal købte forestillinger.

Kontakt Marion Vick på tlf. 51201602 / marion@teaterapropos.dk

REFUSION

Forestillingen er refusionsgodkendt. Det betyder at du som kommunal kunde kan få refunderet halvdelen af prisen af staten.

Du kan læse mere om refusionssystemet og hvordan man ansøger ved at klikke her.

KRAV TIL LOKALET

Lokalet skal være i stueplan. Få trappetrin eller niveauforskydninger ved indgangen kan klares med læsseramper, men da scenografien er tung og kommer på vogne på hjul, kan den ikke flyttes etager op eller ned.

Spilleareal inkl. publikum
Min. 14 x 8 x 3 (BxDxH)

STRØM 380V (3x16A)

MØRKLÆGNING Ja (Biografmørkt)

OPSTILLINGSTID 4 timer

NEDTAGNINGSTID 2 timer

ANDET

Alder: 13 +

Varighed: 60 min

For skoler:

Forestillingen egner sig for udskolingen, men er også velegnet for gymnasier og efterskoler.

Forestillingen har særligt relevans for fagene: Samfundsfag, dansk og drama

Jack Soleng, SSP Thisted

’WELCOME TO THE INTERNET er et humoristisk, nærværende og tankevækkende teaterstykke, som tager publikum med på en karruseltur ud i den digitale ungeadfærd.

Som en del af den forebyggende indsats i Thisted Kommune, hvor vi arbejder med at give børn og unge en ikke-krænkende digital kultur, inviterer vi alle elever fra 8. årgang og deres forældre til se forestillingen i fællesskab. Det giver et rigtigt godt afsæt til, at forsætte dialogen om det gode liv på nettet ude i hjemmene. Forestillingen er derudover et perfekt startskud på vores SSP-temadag for 8. årgang, hvor der arbejdes yderligere ind i de aktuelle dilemmaer WELCOME TO THE INTERNET rejser’.

Morten Hede for Teateravisen.dk

“’Welcome to the internet’ er farverigt, komisk og informativt teater om at være ung på nettet.

I pangfarvede heldragter og med kulørte parykker tager Marie Marschner, Steffen Nielsen og Daniel Bevensee os med på en guidet tur igennem det uendelige internet-univers.

En særdeles informativ, rørende og velspillet forestilling med en crazy-komisk æstetik (…)”

Læs hele anmeldelsen

Joan Andersen, 5 stjerner

“Internettet er ikke noget ondt. Det er måden vi bruger det på, der har betydning. Igennem fortællingen tages vi i hånden af tre guider. De sprudler af glimmer og kunstighed, og er de perfekte repræsentanter for alt det opsatte og kunstige man kan finde på internettet. 

(…)

Forestillingen giver et meget fint indblik i, hvordan unge bruger og opfatter internettet. Og måske kunne forældrene også lære noget, da der også er en løftet pegefinger der er rettet imod dem.”

Læs hele anmeldelsen

Undervisningsmateriale

Materiale til brug i undervisningen.

Kontakt

Marion Vick

Teaterleder
51 20 16 02
marion@teaterapropos.dk