Dagbog #56
Syddjurs, fredag 17.04.2020
Kære Dagbog
Jeg står op 07:30. Alt i ens morgen routine er egentlig rimelig normal, bortset fra at man ikke skal nå en bus hen til skolen. Det betyder jo også at man får en time mere at sove i. Desuden må vi heller ikke komme til sport. Så hvis man er elitesportsudøver så skal man minimum løbe 5 km hver dag, og lave et styrkeprogram på 30 min. Nå men efter min daglige morgenmad går jeg ud og børster tænder. Imens jeg børster tænder kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor forfærdeligt at min morfar med sukkersyge har det. Han må jo ikke mødes med nogen, fordi det kan risikerer ham livet. Nå men efter jeg har børstet tænder i noget tid går jeg ind på mit værelse for at lave de daglige lektier vi får for hver dag. Nogle gange har vi også noget der hedder Google Meet. Det er et program hvor man kan snakke sammen med sin klasse, og se hinanden igennem webcam. Altså det er bare ikke det samme, også når man skal have sin mikrofon muted hele tiden fordi læreren skal sige noget om lektierne osv. Mit højeste ønske er at det her vil gå over snart. Altså det gode ved at Danmark blev nedlukket det er at man har mere tid med familien. Det dårlige er jo klart at man ikke må være mere end 10 personer sammen. Efter halvdelen af lektierne så spiser jeg frokost hvor jeg snakker med familien. Nogle gange snakker vi om hvordan ville se ud om et halvt år. Vi tror at det ville blive normalt igen. Både fordi at vores statsminister prøver at smitte de små børn så at de unge forældre også bliver smittet. Altså bare meget langsomt. De fleste der ejer et firma mister jo også mange penge på det her. Så de kan blive skubbet 2 år tilbage. Vi diskuterer også hvad det værste der kan ske er. Vi mener nok at det er at bedsteforældrene bliver smittet, fordi de har en noget større chance for at dø end vi har. Jeg tænker bare at jeg smutter tilbage til lektierne. Jeg synes også at det er ekstra irriterende at det er blevet lukket ned fordi jeg ikke kan spille badminton og i stedet skal løbe en tur. Jeg synes det er fint nok at løbe men det er bare kedeligt efter 5 minutter. Lektiemængden er nogenlunde. Jeg er sådan ca. lidt over middel og jeg bliver færdig 1 time før skoledagen reelt er ovre. Så laver jeg bare noget i et fag jeg er bagude i eller læser i en bog. Efter skole løber jeg en tur og laver styrkeprogram. Ellers er resten af dagen egentlig ret normal bortset fra at jeg ikke kan spille badminton. Jeg drømmer bare om at det her snart er ovre, og at mine bedsteforældre ikke bliver smittet.
Jeg står op 07:30. Alt i ens morgen routine er egentlig rimelig normal, bortset fra at man ikke skal nå en bus hen til skolen. Det betyder jo også at man får en time mere at sove i. Desuden må vi heller ikke komme til sport. Så hvis man er elitesportsudøver så skal man minimum løbe 5 km hver dag, og lave et styrkeprogram på 30 min. Nå men efter min daglige morgenmad går jeg ud og børster tænder. Imens jeg børster tænder kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor forfærdeligt at min morfar med sukkersyge har det. Han må jo ikke mødes med nogen, fordi det kan risikerer ham livet. Nå men efter jeg har børstet tænder i noget tid går jeg ind på mit værelse for at lave de daglige lektier vi får for hver dag. Nogle gange har vi også noget der hedder Google Meet. Det er et program hvor man kan snakke sammen med sin klasse, og se hinanden igennem webcam. Altså det er bare ikke det samme, også når man skal have sin mikrofon muted hele tiden fordi læreren skal sige noget om lektierne osv. Mit højeste ønske er at det her vil gå over snart. Altså det gode ved at Danmark blev nedlukket det er at man har mere tid med familien. Det dårlige er jo klart at man ikke må være mere end 10 personer sammen. Efter halvdelen af lektierne så spiser jeg frokost hvor jeg snakker med familien. Nogle gange snakker vi om hvordan ville se ud om et halvt år. Vi tror at det ville blive normalt igen. Både fordi at vores statsminister prøver at smitte de små børn så at de unge forældre også bliver smittet. Altså bare meget langsomt. De fleste der ejer et firma mister jo også mange penge på det her. Så de kan blive skubbet 2 år tilbage. Vi diskuterer også hvad det værste der kan ske er. Vi mener nok at det er at bedsteforældrene bliver smittet, fordi de har en noget større chance for at dø end vi har. Jeg tænker bare at jeg smutter tilbage til lektierne. Jeg synes også at det er ekstra irriterende at det er blevet lukket ned fordi jeg ikke kan spille badminton og i stedet skal løbe en tur. Jeg synes det er fint nok at løbe men det er bare kedeligt efter 5 minutter. Lektiemængden er nogenlunde. Jeg er sådan ca. lidt over middel og jeg bliver færdig 1 time før skoledagen reelt er ovre. Så laver jeg bare noget i et fag jeg er bagude i eller læser i en bog. Efter skole løber jeg en tur og laver styrkeprogram. Ellers er resten af dagen egentlig ret normal bortset fra at jeg ikke kan spille badminton. Jeg drømmer bare om at det her snart er ovre, og at mine bedsteforældre ikke bliver smittet.