Hva’ tror du selv?

Interaktivt teenageteater om tro og tvivl

GUD, ALLAH, BIG BANG, KARMA ELLER INGENTING?

HVA’ TROR DU SELV kredser om den spagat, unge skal lave mellem forældrenes “du vælger jo selv” og forvirringen over nutidens mange muligheder for åndelig orientering. For hvad er det for nogle valg man står overfor, når man som teenager gør sit for at passe ind blandt vennerne og samtidigt skal finde ud af, hvad man selv tror på?

Hvad tror du på? På Gud, Allah, Big Bang, karma eller mest på ingenting? 13-årige Ella skal snart konfirmeres. Forældrene er for nyligt blevet skilt, og mens faren styrter rundt og planlægger en konfirmation fyldt med pral, har moren lukket sig inde i New age-tænkningen. Ella bliver venner med den nye pige Sofia, men da klassens populære pige, Charlotte, beslutter sig for, at hun ikke kan lide Sofia, bliver Ella sat på prøve.

Hva’ tror du selv? er en smutvej til at mærke, hvordan man har det indeni og til at tale om det, der betyder noget. Unges hverdag, ensomhed og identitetskamp foldes ud i denne interaktive forestilling, der hellere stiller spørgsmål end leverer svar. Har vi mistet sproget og evnen til at tale om de store spørgsmål? hvor forsvandt det hen, og hvorfor spørger de voksne kun ind til, hvordan det gik til fodbold, eller hvad vi lærte i engelsk?

Hva tror du selv? sætter nye ord på eksistentielle spørgsmål, gør dig klogere på din tro og tvivl.

Forestillingen er støttet af

 

Information

Turne i sæson 2019/20
Forestillingen turnerer i følgende perioder: 

9. september – 2. oktober 2019
11. – 15. november 2019
9. marts – 3. april 2020

Kontakt Kathrine Kihm tlf. 40950500 / Kathrine@teaterapropos.dk for at høre nærmere og ledige dage i perioderne.

Medvirkende
Forestillingen er oprindeligt produceret med skuespillerne Camilla Gjelstrup og Kaja Kamuk. I sæson 2019/20 turnerer forestillingen med Ulla Vejby og Marianne Gonnov Bøgelund.

Instruktør
Anne Zacho Søgaard

Dramatiker
Brian Wind-Hansen

Dramaturg
Tine Byrdal Jørgensen

Scenograf
Kathrine Gjerding

Produceret af Teater Wunderbar

Undervisningsmateriale

Materiale til brug i undervisningen.

Kontakt

Kathrine Kihm

Producent
40 95 05 00
kathrine@teaterapropos.dk

Køb af forestillingen

ALDER: 12 +

VARIGHED: 70 min

SPILLEAREAL INKL. PUBLIKUM Min. 8 x 9 x 3 (BxDxH)

HJÆLPERE: 1 hjælper til ind/udbæring og stoleopsætning

STRØM: 230V (2 stikkontakter)

MØRKLÆGNING: Nej

PRIS EKSKL. MOMS

7.500,- ved max 60 publ. pr. forestilling
8.500,- ved max 80 publ. pr. forestilling
10.000,- ved max 100 publ. pr. forestilling

RABAT 10% rabat på anden forestilling, ved køb af to forestillinger samme dag/sted. 10% rabat på det samlede køb ved køb af 5 forestillinger eller derover på samme sted.

Forestillingen er refusionsgodkendt.

FOR SKOLER:

Forestillingen egner sig for 6.-8. klasse

Forestillingen har særligt relevans for fagene: Samfundsfag, dansk og drama

Turne i sæson 19/20. Kontakt Kathrine Kihm tlf. 40950500 / Kathrine@teaterapropos.dk for at høre nærmere

     

Morten Hede, mortenhede.dk

“Dramatiker Brian Wind-Hansen har virkelig taget fat om essensen i den aktuelle religionsbrydningstid og skrevet det ind i denne umiddelbart simple fortælling. Han giver et ellers højpandet spørgsmål en tilgængelig og inddragende tone. Det er ganske imponerende.

(…) 

Samspillet mellem Kaja Kamuk og Camilla Gjelstrup er ganske enkelt fortrinligt. De er begge skuespillere, som arbejder med præcise følelser, der sidder helt uden på kostumet. Som Kaja Kamuk spiller med øjnene, spiller Camilla Gjelstrup med ansigtsmuskulaturen: detaljerigt og nuanceret. De to er på samme tid vidt forskellige og som to dråber vand, og derved giver det en oplevelse af balance i forestillingen. Det samme gælder tilsyneladende samspillet med instruktør Anne Zacho Søgaard, hvilket især kommer til udtryk i de mere humoristiske scener, som emmer af en frihed til at lege med teksten og replikkerne.”

Læs hele anmeldelsen

    

Kathrine Lemmeke Madsen, Den 4. væg

“Hva’ tror du selv? fanger utrolig godt de valg, en 13-årig teenager står overfor. Tro, tvivl, familie og venner er omdrejningspunkterne, og vi følger dem fra hverdagens perspektiv og kan genkende os selv i situationerne på den ene eller anden måde. Vi har alle været træt af en forælder, haft sjove stunder med venner og mistet en, som vi holdt af.

I den forbindelse skaber Camilla Gjelstrup og Kaja Kamuk et fantastisk rum, hvor man fra første minut føler sig tryg – også selvom man kan risikere at få mikrofonen sat op til munden. Der er let til smil, grin og små kække kommentarer, som letter stemningen. Men der er også plads til de triste følelser, man som publikum ikke behøver at holde inde.”

Læs hele anmeldelsen

Randi K. Pedersen, Teateravisen

“Hva’ tror du selv’ er en stærkt interaktiv forestilling, hvor de to skuespillere med jævne mellemrum hopper ud af deres mange roller og med mikrofon i hånden tildeler tilskuerne hjælpe-roller og får dem til at give deres besyv med. Det giver både indholdet og spillet flere nuancer og sikrer samtidig publikums engagement.”

Læs hele anmeldelsen