Dagbog #36

Lige nu befinder jeg mig hjemme i min seng og kigger ud af vinduet og tænker og tænker på hvornår jeg kan komme i skole igen.Lige nu har jeg ikke så meget bort set fra jeg stadig går i skole men bare derhjemme. Lige nu er halvdelen af folkeskolebørn,friskolebørn og privatskolebørn i skole alle børn der går indskolingen og mellemskolingen dvs fra 0-5 klasse skal i skole mens den anden halvdel skal blive hjemme. Jeg keder mig for jeg må ikke være sammen med mine venner pågrund af corona og min oldemor er også indlagt og hende på jeg ikke engang se jeg hader virkelig corona det er det værste lort i verden jeg kan ikke en skid der er ingen butikker som nærmest har åben. Jeg kan huske da mette frederiksen havde pressemøde på dr kl 21 sagde hun at vi skulle blive og mit hjerte gik helt i stå. Den dag skyndte mig og min mor os i netto og hamstrede mad ind for vi var bange for at fødevare butikker skulle lukke vi hamstrede og hamstrede der var nærmest ikke mere mælk tilbage jeg kan huske at der var nogen som kaldte og spurgte om der var nogen som kunne undvære en mælk. Den dag var nok den værste dag overhovdet jeg var bange for der var nogen som ville dø pågrund af corona dem som var fattige og ikke havde så mange penge. Jeg var bange for de ikke kunne klare sig. Lige nu går det meget bedre end forventet staten har tilbudt nogle hjælpepakker som staten vil bruge på de selvstændige. Jeg er virkelig stolt over mit land hvordan vi har klaret det hele igennem sammen. Lige nu sidder jeg og skriver denne dagbog som muligvis bliver en af danmarkshistorierne som vi går igennem sammen. jeg er med til at skrive en del af danmarkshistorierne