Dagbog #42

Syddjurs, mandag 20.04.2020
Kære Corona dagbog

Vi er i en tid hvor der er Corona, det vil sige at vi er hjemsend fra skole, nogle arbejdspladser er også hjemsendt. Det er en helt anderledes hverdag man får. Jeg syntes på nogle punkter at det er superfedt bare at gå rundt hjemme, men på andre punkter er det supernederen. De punkter jeg syntes er fedt, er at man kan stå senere op, jeg har meget mere fritid til min hund og hest og man kan selv være med til at bestemme hvornår man laver hvad, eller for det meste kan man. De nederen punkter er at man ikke må se venner og familie, man skal aflevere ALT til ens lærer hvilket vil sige at man er nødsaget til at lave alt man får for, hvilket faktisk måske er en meget god ting.

En typisk dag for mig under nedlukning vil starte med jeg står op ved 9-10 tiden, så går jeg ind i lektiebogen hvor der står hvad vi skal lave i løbet af dagen. Nu laver jeg en plan for hvornår jeg skal lave hvad da det motivere mig til at komme i gang med lektierne. Herefter går jeg ind i køkkenet for at tage noget morgenmad, samtidig med at jeg spiser begynder jeg at lave lidt på lektierne. I løbet af dagen har jeg nogle google meets med vores lære og resten af klassen, til at samle op på hvad i har lavet. Jeg snakker også rigtig meget med mine veninder over telefonen, hvor vi nogle gange laver opgaver sammen. Når jeg er færdig med alle dagens opgaver, tager jeg noget og spise, også enten går jeg en tur med min hund eller tager ned til min hest og rider. Sådan får jeg som regel mine dage til at gå her i Corona tiden.

Jeg syntes det er en mærkelig fornemmelse at sidde med, at man ikke ved hvornår man kan se sine venner og familie igen. Man ved heller ikke hvornår man kan komme i skole igen.

Knus