Dagbog #57
Syddjurs, mandag 20.04.2020
Kære dagbog,
Det er Sååå kedeligt, alle dage er lige som de andre. Der er ikke rigtig noget at lave, så jeg har samlet to puslespil på 1000 brikker. Der er begyndt at være rigtig godt vejr så min søster har allerede fået en mega tydelig Tan line, og efter skole vil jeg også arbejde på min Tan line. Eller se noget Netflix hvilket jeg gør rigtig meget nu.
Her i karantænen har jeg meget tid til at tænke, nogle gange tænker jeg på om det overhovedet kommer til at stoppe. Jeg skulle rigtigt være konfirmeret i maj, men nu er den blevet rykket laaaaangt frem. Nu håber jeg bare at det snart er slut, så jeg kan se mine venner og familie igen. Jeg savner dem så meget, men jeg er også bare bange for, at jeg kommer til at smitte nogen jeg holder af. Så de kommer til at blive alvorligt syge.
Jeg prøver at holde mig i form, men det er lidt svært. Før Corona så gik jeg til håndbold 2 gange om ungen + en kamp i weekenden. Noget af det eneste gode ved nedlukningen er at man kan sove længere, og man behøver ikke at gøre sig klar. Nogle gange sidder jeg bare i mit nattøj. Mit højeste ønske er at alt kommer til at være som før, eller ikke helt fordi nu er luften nogle steder meget mere ren. Det må den gerne blive ved med at være. Jeg har ikke nogen idé om hvordan min hverdag kommer til at se ud om et halvt år. Det kan være at alt bliver som før, eller at man stadigvæk skal holde afstand. Noget af det der kan gøre mig glad, er at jeg har et håb om at alt bliver det samme, og at vejret er godt. Jeg ved godt det er to helt forskellige ting men, begge ting gør mig glad.
Det er Sååå kedeligt, alle dage er lige som de andre. Der er ikke rigtig noget at lave, så jeg har samlet to puslespil på 1000 brikker. Der er begyndt at være rigtig godt vejr så min søster har allerede fået en mega tydelig Tan line, og efter skole vil jeg også arbejde på min Tan line. Eller se noget Netflix hvilket jeg gør rigtig meget nu.
Her i karantænen har jeg meget tid til at tænke, nogle gange tænker jeg på om det overhovedet kommer til at stoppe. Jeg skulle rigtigt være konfirmeret i maj, men nu er den blevet rykket laaaaangt frem. Nu håber jeg bare at det snart er slut, så jeg kan se mine venner og familie igen. Jeg savner dem så meget, men jeg er også bare bange for, at jeg kommer til at smitte nogen jeg holder af. Så de kommer til at blive alvorligt syge.
Jeg prøver at holde mig i form, men det er lidt svært. Før Corona så gik jeg til håndbold 2 gange om ungen + en kamp i weekenden. Noget af det eneste gode ved nedlukningen er at man kan sove længere, og man behøver ikke at gøre sig klar. Nogle gange sidder jeg bare i mit nattøj. Mit højeste ønske er at alt kommer til at være som før, eller ikke helt fordi nu er luften nogle steder meget mere ren. Det må den gerne blive ved med at være. Jeg har ikke nogen idé om hvordan min hverdag kommer til at se ud om et halvt år. Det kan være at alt bliver som før, eller at man stadigvæk skal holde afstand. Noget af det der kan gøre mig glad, er at jeg har et håb om at alt bliver det samme, og at vejret er godt. Jeg ved godt det er to helt forskellige ting men, begge ting gør mig glad.