Dagbog #75
Syddjurs, mandag 20.04.2020
Kære dagbog
Solen skinner hvilket er lækkert, men min hverdag er langt fra, min almindelige hverdag, som jeg plejer at have. Den er blevet mere ens formet og jeg føler ikke jeg har mange muligheder for at, gøre noget af det jeg allerhelst vil. Min ”almindelig” dag her i nedlukningen kan fx være, jeg står op, spiser morgenmad, sætter mig klar ved computeren og ser dagens lektiebog og google meet møder (hvilket jeg ikke er fan af) og træner og spiser igen og selvfølgelig er jeg på de sociale medier og snakker med folk, både familie og venner.
Nedlunkningen af Danmark sætter en stopper for alle, ikke kun for mig det ved jeg godt, men det er alligevel ikke sådan jeg ønsker, det skal forsætte. Der er både nogen gode og dårlige ting ved nedlukningen.
Men jeg savner at kunne se mine venner, uden begrænsninger, dyrkesport i hallen og ikke bare herhjemme.
Min fritid plejer at være fuld af mange aktiviteter og nu er der næsten ingen ting at tage sig til. Mange spørger tit hinanden ”Hvad har du lavet i dag”. Normalt ville man have mange ting at fortælle og nu er svaret bare ”Det samme som sidste gang vi snakkede” og det er meget sørgeligt. Det er ekstremt træls, ikke at vide om vi overhovedet må få lov til, at få en ”normal” dag tilbage. Uden der skal tænkes om man gør noget forkert, og noget der ikke hjælper på afskaffelsen af covid-19.
Mit ønske er at min hverdag snart kommer tilbage med skole og fritidsaktiviteter.
Solen skinner hvilket er lækkert, men min hverdag er langt fra, min almindelige hverdag, som jeg plejer at have. Den er blevet mere ens formet og jeg føler ikke jeg har mange muligheder for at, gøre noget af det jeg allerhelst vil. Min ”almindelig” dag her i nedlukningen kan fx være, jeg står op, spiser morgenmad, sætter mig klar ved computeren og ser dagens lektiebog og google meet møder (hvilket jeg ikke er fan af) og træner og spiser igen og selvfølgelig er jeg på de sociale medier og snakker med folk, både familie og venner.
Nedlunkningen af Danmark sætter en stopper for alle, ikke kun for mig det ved jeg godt, men det er alligevel ikke sådan jeg ønsker, det skal forsætte. Der er både nogen gode og dårlige ting ved nedlukningen.
Men jeg savner at kunne se mine venner, uden begrænsninger, dyrkesport i hallen og ikke bare herhjemme.
Min fritid plejer at være fuld af mange aktiviteter og nu er der næsten ingen ting at tage sig til. Mange spørger tit hinanden ”Hvad har du lavet i dag”. Normalt ville man have mange ting at fortælle og nu er svaret bare ”Det samme som sidste gang vi snakkede” og det er meget sørgeligt. Det er ekstremt træls, ikke at vide om vi overhovedet må få lov til, at få en ”normal” dag tilbage. Uden der skal tænkes om man gør noget forkert, og noget der ikke hjælper på afskaffelsen af covid-19.
Mit ønske er at min hverdag snart kommer tilbage med skole og fritidsaktiviteter.