SIDSTE OMGANG

4. februar slår vi dørerne op til Teater Apropos’ allersidste forestilling

Teater Apropos og Teaterhuset Filuren havde første gang premiere på ungdomsforestillingen FUCK i efteråret 2012. Nu 10 år efter genoptager vi succesforestillingen sammen med Odsherred Teater i en opdateret version.

Vi glæder os til at præsentere jer for en uforskrækket og humørfyldt fortælling om sex, følelser og kroppen i forandring. Her 10 år efter forestillingen havde premiere første gang, er der sket meget med samfundets måde at tale om sex og køn på. Metoo bevægelsens indtog, et øget fokus på og tiltag imod digital krænkelse og en mere inkluderende snak om homoseksualitet og definition af kønnet har ændret os og vores forståelse af sex og krop. I denne opdaterede 2023 version af FUCK, holder vi fast i den gode grundfortælling, men vi krydrer den med alt det nye vi har lært siden 2012.

Læs mere om forestillingen og se billeder her på siden.